Geophagus sp. "orange Head" varianter

Postet under : Cichlider - Amerika - Sydamerika - Jordspiser
Visninger : 2034



Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger nyberg - 20/02-2013 13:11 20/02-2013 13:11
For nylig anskaffede jeg mig en flok 5-6 cm store unger af denne jordspiser. Da sælger var i tvivl om, hvorvidt der var tale om en Tapajos-variant, gik jeg i gang med at se, om jeg kunne finde oplysninger om kendetegn, der kunne identificere fangststed.

Hold da op der hersker meget forvirring og tvetydige oplysninger om, hvor ”orange head”-varianter findes. Udover Tapajos-varianten er der også en Arapiuns, Araguaia og en version II. Efter at have pløjet mig igennem en hel masse artikler og diskussioner, er jeg kommet frem til følgende konklusion:

Alle Geophagus sp. "Orange head" er endemiske til Tapajos- og Arapiuns-floden. Den sidste udmunder i Rio Tapajos lige vest for byen Santarém og lige inden, at Rio Tapajos udmunder I selve Amazonflodens hovedsystem. Se kort:
Eksternt link http://goo.gl/maps/ONbz1

Hvor Rio Tapajos er en klarvandsflod, – om end noget mudret – er Rio Arapiuns en sortvandsflod. Varianterne fra Rio Arapiuns skulle efter sigende være mere intens røde i hovedet, hvor Tapajos-varianten skulle være orange. Det virker dog noget usikkert, og hvis forskellen er baseret på observationer i naturen, kan det måske lige så vel skyldes forskellige fødeemner som reelle variationer i arten. Men der er trods alt tale om store floder, store afstande og to forskellige vandtyper, så hvorfor ikke naturlige variationer?

Geophagus sp. ”Araguia Orange Head” findes ikke. Eller rettere den findes ikke i Rio Araguaia. Varianten er sandsynligvis identisk med den fra Arapiuns. Navnet er sandsynligvis også opstået som forvirring mellem navnene Arapiuns/Araguaia.

Ovenstående er selvfølgelig min opfattelse og den er jo til for at blive flyttet. Sidder der nogle eksperter i jordspisere, som kan bridrage med yderligere, kunne det være interessant at høre.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger nyberg - 26/08-2013 14:54 26/08-2013 14:54
Indlægget er rettet 26/08-2013 15:04 26/08-2013 15:04 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

De seneste par dage har jeg fået tygget mig igennem hele denne tråd:
Eksternt link http://www.perthcichlid.com.au/forum/index.php?showtopic=24039&st...

Kort fortalt omhandler tråden en gruppe akvarister fra Perth i Australien, der prøver at afdække, hvilke af to typer "Orange Head" Geophagus'er, der er de mest fremherskende. Desuden at få styr på, om folk har den ene type, imens de tror de har den anden. Der er en masse sniksnak i tråden, men på et tidspunkt kommer Heiko Bleher ind og smider en bombe om, at Araguia er blevet forvekslet med Arapiuns. Længere fremme i tråden forklarer han desuden, hvorfor fisk ikke altid er angivet med de korrekte fangststeder:
1. Fiskerene vil holde de eksakte fangsteder for sig selv eller...
2. Ekportøren blot påsætter fangststedet som fiskerens hjemsted.

Egentlig tankevækkende, hvor mange fisk, der måske svømmer rundt under falsk flag. Men hey, så længe de er flotte og danser samba... ;-)

Heiko Bleher mener desuden, at de mest korrekte angivelser for de to typer er:
Geophagus cf. proximus "Tapajos" samt Geophagus cf. proximus "Arapiuns".

cf. betyder IKKE, at det er en farvevariant af G. proximus, men blot at den er proximus-lignende/fra samme gruppe.

Jeg kan anbefale tråden for dem, der synes Geophagus'er er spændende. Den indeholder også en beskrivelse af et opdræt. Tråden har et par år på bagen siden start, men er senest opdateret i april i år af Heiko Bleher.

Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger SAC - 26/08-2013 17:43 26/08-2013 17:43
Personligt synes jeg nu ikke, at Orange Head ligner proximus ret meget. Alligevel var der for et par år siden en importør på Djursland, der tog et parti Orange Head Araguaia ind i den tro, at det var proximus. Jeg kørte personligt fra Aalborg til Aarhus (den lille butik i midtbyen, der også har fiskegrej....hvis den stadig eksisterer...) fordi jeg havde hørt, at de havde Geophagus proximus. Det var noget af en skuffelse. Pet Hollywood i Aalborg havde den også. De nægtede at rette navnet på salgsakvariet, for "der står jo udtrykkeligt i fakturaen, at det er proximus..."

Det er den slags, vi lidt for ofte er oppe imod....

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Bruger nyberg - 26/08-2013 21:24 26/08-2013 21:24
#3 Hvis du tilmed fik en sviner med ud af døren om at, de proximus'er du havde set, ikke var ægte - eller noget i den retning, tror jeg godt, at jeg ved, hvad det er for en butik. Jeg ved dog ikke om den findes mere. I gamle dage var butikken dog et godt sted at finde lidt mere usædvanlige fisk. Håber, du fik en god tur til smilets by alligevel...

Du har ret i, at "Orange Head" ikke ligne proximus ret meget (selvom jeg har dog kun Google at støtte mig til). Jeg tror, at ichtyologer og zoologer til tider vurderer ud fra lidt andre kriterier end os andre, siden at Heiko Bleher typebestemmer den til at ligge i samme gruppe (er det også her vi finder G. altifrons?).

Annoncører
Annoncører